Søgemaskineoptimering er et vidt begreb, og det er noget, de færreste selv kan klare. Noget af det vigtigste for en god placering er links; både interne, eksterne og backlinks. Forvirret? Læs med her, hvor vi giver et indblik i SEO for begyndere

Hvad er links?

Arbejdet med at opbygge gode, valide links kaldes for linkbuilding. Som tidligere nævnt inddeles de forskellige links i tre kategorier, og forklaringen får du herunder:

Interne links er et link, der henviser fra ét sted på din hjemmeside til et andet sted. Er du blogger vil det typisk være fra et link til et andet. Har du en webshop, kan det være, at du linker til huer, når du er på siden for vintertilbehør.

Eksterne links er et link, der går fra din hjemmeside til en anden hjemmeside. Som blogger linker du måske til en kilde, mens du som webshopejer måske linker til en leverandør.

Backlinks er links, der ligger på andre hjemmesider, som henviser til din side. Og det er disse links, der er guld værd. 

De interne og eksterne links kan du med lidt snilde begynde at gå til på egen hånd. Backlinks er sværere at få – særligt fordi de skal have en vis tyngde for at have betydning – og der kan det være nødvendigt med professionel hjælp.