Siden EU vedtog databeskyttelsesforordningen (også kendt som persondataforordningen og GDPR), har ordet ‘persondata’ været på manges læber. Men hvad dækker det egentlig over i forordningens forstand? Hvad er persondata eller personoplysninger for en størrelse? Det kan du få styr på ved at læse denne artikel. Og så kan det i øvrigt være en god idé at søge rådgivning hos en persondata advokat, hvis du repræsenterer en forening, en virksomhed eller lignende, som håndterer persondata og derfor er forpligtet til at leve op til persondataforordningen.

Tre typer af persondata
Helt kort fortalt er en personoplysning en oplysning, som kan henføres til en bestemt person. Der er også tale om en personoplysning, selvom den opgældende person kun kan identificeres, hvis oplysningen kombineres med andre oplysninger.

En personoplysning kan for eksempel være et navn – lad os sige Kirsten Hansen. Navnet er en personoplysning, for i kombination med andre oplysninger kan man finde frem til, hvem denne Kirsten Hansen er. Oplysningen – altså navnet – er med andre ord personhenførbar.

I databeskyttelsesforordningen deler man personoplysninger op i tre forskellige typer:

  1. Almindelige personoplysninger
  2. Følsommer personoplysninger
  3. Oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger

Der gælder forskellige regler for, hvordan man skal behandle de tre forskellige typer af personoplysninger.

Almindelige personoplysninger
Almindelige personoplysninger er alle de personoplysninger, som ikke er kategoriseret som følsomme.

Det kan for eksempel være oplysninger som navn og adresse eller oplysninger om økonomi, skat, gæld, væsentlige sociale problemer, sygedage, tjenstlige forhold, familieforhold, bolig, bil, eksamen, ansøgning, CV, ansættelsesdato og -stilling. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dette altså er eksempler på almindelige personoplysninger; det er ikke en udtømmende liste. 

Følsomme personoplysninger
Følsomme oplysninger er oplysninger om:

  • Race og etnisk oprindelse
  • Politisk overbevisning
  • Religiøs eller filosofisk overbevisning
  • Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
  • Genetiske data
  • Biometriske data med henblik på entydig identifikation
  • Helbredsoplysninger
  • Seksuelle forhold eller seksuel orientering

Reglerne for, hvem der må behandle følsomme personoplysninger, og hvordan det skal ske, er naturligvis strammere end reglerne for behandling af almindelige personoplysninger.